Søg i denne blog

Vask og pleje


Vask og pleje af din vikle kan være alt fra 'easy-care' som betyder en tur i maskinen på 40 grader og så op og hænge til tørre, til uld og håndvask, flad tørring og flere hold vand i en bestemt temperatur.


Når du modtager en vikle direkte fra producenten er den som udgangspunkt i loomstate (lige fra væven) og bør derfor altid vaskes inden den tages i brug da der ellers kan ske skade på stoffet i form af f.eks. knækkede tråde eller pulls. Desuden vil der være en god portion overskudsfarve og mulige kemikalier man ikke ønsker i nærheden af hverken sig selv eller sit barn.
Nogle vikler kommer "ready-to-use" hvilket betyder at producenten har vasket dem i en eller anden grad, jeg vil alligevel anbefale at man også selv vasker, så man er sikker på at det er klaret.

Dette gælder også VT og bæreseler i viklestof.

En almindelig bomuldsvikle kan oftest klare 60 grader, men det er ikke nødvendigt at vaske ved så høj en temperatur, medmindre viklen er blevet møgbeskidt. Oftest kan 30 eller 40 grader fint klare det.


Kig på vaskemærket, vær opmærksom på blend og følg instruktionerne nøje så der ikke sker noget med viklen.

Med vikler i blend (fx et mix af silke og uld) skal man se på det materiale der kræver den mest skånsomme tilgang.


Håndvask af uld og silke vikler


  • Fyld 30 grader koldt vand i babybadekar med en smule uld/silke flydende vaskemiddel. 
  • Pres forsigtigt viklen ned i vandet. Rør rundt i vandet, da den ikke har godt af at ligge stille i blød.
  • Tag proppen ud. Og tøm badekaret.
  • Skyld viklen for sæberester.
  • Pres forsigtigt vand ud af viklen.
  • Støt hele viklens vægt Når du tager den op.
  • Bred den ud på et håndklæde.
  • Fold håndklædet sammen og pres vand ud. Skift evt håndklædet og gør det igen.
  • Bred viklen ud på håndklæder og lad ligge til den er tør eller hæng den op sådan at vægten er ligeligt fordelt og der ikke opstår træk i stoffet.

Lad aldrig en vikle tørre i direkte sol.


Vær opmærksom på følgende


  • Det er vigtigt vandet er koldt og holder en stabil temperatur, da varm (våd) uld kombineret med friktion, kan få uld til at filte.
  • For meget friktion kan få uld til at filte, så når der røres rundt i vandet, så er det kun vandet ikke viklen.
  • Brug uld/silke vaskemiddel, da dette er uden enzymer, som kan skade fibrene.


En vikle kan vaskes i maskine HVIS


  • Du kender din maskine godt, ved hvad den foretager sig, og holder hvad den lover. Prøv evt med noget andet end viklen først.
  • Den holder en stabil temperatur (nye maskiner)
  • Den har håndvask/uldprogram. Det er vigtigt at maskinen enten kører ved meget lav hastighed eller vugger viklen i vandet, for at undgå friktion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Populære indlæg